Moder Jords Dag Festival 2017

 

International Mother Earth Day”, 22. april, blev en formel FN-dag i 2009. Det var Bolivias Præsident, Evo Morales, der tog initiativ til, og fik medhold i en FN forsamling i 2009, at den tidligere så kaldte Jordens Dag fik status af officiel FN-dag.

I Danmark blev dagen første gang fejret d.22.april 2010 på Skt. Hans Torv, på initiativ af en mindre gruppe entusiaster. Efterfølgende oprettedes Moder Jord Dags-komitén, som i 2013 blev omdannet til Foreningen Moder Jords Dag.

Vi har afholdt Moder Jords Dags fejringer på Halmtorvet, på Valby Tingsted og de seneste år i Nørrebroparken. I år er vi tilbage hvor vi begyndte, på Skt. Hans Torv.

I samarbejde med VerdensKulturCentret, Nørre Allé 7, vil Moder Jords Dag Festival 2017 byde på aktiviteter for alle aldre. Taler, musik, samt et væld af andre kulturelle ytringer, børneaktiviteter, ceremonier, bl.a. plantning af et træ i Centrets forhave og boder fra de mange lokale og nationale organisationer og grupper der arbejder for en bedre fremtid for vores klode, Moder Jord. Der vil være muligheder for bæredygtig mad og drikke til bæredygtige priser.

Vi markerer Moder Jords Dag for at udbrede bevidsthed om vores klodes behov for omsorg, og på hvordan vi sammen kan bidrage dertil ved enkel ændring af livsstil.

Vi ønsker, på en festlig og let tilgængelig måde, at rette almenhedens opmærksomhed på vores afhængighed af at Moder Jord ikke sygner hen, og at omsorgen for hende også indeholder omsorg for hinanden, alle klodens beboere, mennesker dyr og planter.

Foreningen Moder Jords Dag inviterer jer til at være med i fejringen af Moder Jords Dag 2017, så vi sammen kan vise al den rigdom som det alternative og grønne Danmark har at byde på.

Billeder fra moderjordsdag 2015 og 2016